Det er ikke altid let at skulle finde en gave. Uanset om det er til en fødselsdag, et jubilæum, en julegave eller til andre lejligheder, så kan det nogle gange være noget af en udfordring at finde på den rigtige idé til en gave.
Det hjælper selvfølgelig, hvis den som skal modtage gaven har lavet en god ønskeliste. Og det vil da også altid være smart at opfordre til, at man får en liste over gavemodtagerens ønsker, så man er sikker på at ramme noget, som vedkommende gerne vil have.
Har man ikke modtaget en ønskeliste, eller synes man ikke rigtigt, at der er noget på listen, som passer med noget, som man gerne vil give som gave, er der ikke andet at gøre, end at lægge hovedet i blød og se, om man ikke alligevel kan finde en god gave at give.
”De sikre”
Nogle gaver betegnes som ”de sikre”. Det kan f.eks. være vinen til receptionen eller jubilæet. Eller det kan være en blomst til den ældre kvinde, som har fødselsdag. Men de sikre er også nogle gange de lidt kedelige. Det er de gaver, som folk er vant til at få og der er derfor intet nyt eller overraskende i dem.
På den anden side, så tager man jo heller ikke rigtig fejl, når man vælger en af de sikre. Så man må overveje om man vil ”gamble lidt” eller om man vil holde sig til det, som man ved virker.
De sikre kan man ty til, hvis man er løbet tør for andre idéer og muligheder.
Et gavekort er også en mulighed
Er du løbet helt tør for idéer og muligheder, så kan et gavekort være det rigtige valg. Rammer du bare den rigtige butik med dit gavekort, er du jo sikker på, at gavemodtageren kan få noget som han eller hun ønsker sig.
Det er selvfølgelig slet ikke den samme fornemmelse hverken at give eller at modtage et gavekort. Spændingen er bare ikke den samme, når pakken bliver åbnet. Men derfor kan gavekortet alligevel være en god idé. Specielt fordi man på den måde undgår at komme med noget, som falder helt ved siden af.
Sørg for at gaven kan byttes
En god regel er, altid at sørge for, at den gave man giver kan byttes. I hvert fald, når det giver mening. Vinen eller blomsten er et byttemærkat nok ikke så aktuelt til. Men det vil det være ved de fleste andre gaver. Specielt, hvis de har en vis værdi.
Giv af et godt hjerte
For langt de fleste er det ikke prisen på den gave som de modtager, som er afgørende. Det er i stedet for, at gaven er givet af et godt hjerte. Så tager du dig tiden til at finde den helt rigtige gave, som du ved passer til modtageren, så er det ikke så vigtigt, om det er en dyr eller billig gave. Det vigtigste er tanken bag og det faktum, at du har brugt tid på at finde frem til det helt rigtige.